Velkommen til Geo-vejledningerne
I forbindelse med den Nationale Grundvandskortlægning har Miljøstyrelsen foranlediget udarbejdelse af en række vejledninger, som går under fællesbetegnelsen ’Geo-vejledninger’. Geo-vejledningerne har til hensigt at udgøre en faglig støtte for grundvandskortlægningen og sikre en vis ensartethed i arbejdet.
Geo-vejledningerne er udarbejdet i et samarbejde mellem fagpersoner fra offentlige institutioner og private rådgivningsfirmaer, hvor GEUS har haft den koordinerende rolle. Tilblivelsen af Geo-vejledningerne er sket gennem arbejdsforløb, hvor arbejdsgrupper af skribenter har sørget for tilblivelsen af de enkelte vejledninger, og hvor der løbende er sket sparring med en følgegruppe bestående af fagpersoner fra branchen. Bemandingen i arbejds- og følgegrupperne fremgår af de enkelte Geo-vejledninger.
Målgruppen for Geo-vejledningerne er medarbejdere hos såvel offentlige som private aktører indenfor grundvandsbranchen, som f.eks. enten tager del i arbejdet med grundvandskortlægningen, arbejder med forvaltning af grundvandsressourcen, eller i anden sammenhæng benytter samme datatyper og redskaber som anvendes i grundvandskortlægningen.
Geo-vejledningerne er samlet i digital form på denne hjemmeside. Nogle af Geo-vejledningerne er opdateret, hvilket vil fremgå af fanebladene herunder. Eventuelle nye opdateringer vil blive lagt op på hjemmesiden og erstatte tidligere versioner.
Udover Geo-vejledningerne er der i forbindelse med den Nationale Grundvandskortlægning udarbejdet en række andre udgivelser, som det er valgt at samle under overskriften ’Rapporter og tjeklister’. Fælles for disse er, at de emnemæssigt er associerede til Geo-vejledningerne.
Vejledninger
Hydrologisk vejledning
Hydrologisk Geo-vejledning – God praksis i hydrologisk modellering
Denne Geo-vejledning (Geo-vejledning 2017/1; Henriksen et al., 2017) fokuserer på opstilling af numeriske grundvandsmodeller, og det primære formål er at understøtte grundvandskortlægningen, som typisk munder ud i opstilling af numeriske grundvandsmodeller.
Numeriske grundvandsmodeller er velegnede til at beregne bl.a. indvindings- og grundvandsdannende oplande, indvindings- og klimascenarier, grundvandsdannelse, grundvandets alder og grundvandets strømningsretning. Nærværende geovejledning har til formål at sikre, at hydrologisk modellering sker på en ensartet måde i hele landet.
Ved en opdatering i 2017 er der sket en bearbejdning af den tidligere ’Geo-vejledning 7’ (Refsgaard et al., 2010) og ’Geo-vejledning 2’ (Iversen et al., 2008), som omhandler hydrologi og beregning af indvindingsoplande. Opdateringen har desuden omfattet indarbejdelse af dele af forskellige administrative præciseringsnotater, som er udarbejdet i forbindelse med den nationale grundvandskortlægning.
Tidligere udgivne Geo-vejledninger
Geovejledning 7. God praksis i hydrologisk modellering,
Referencer
Henriksen, H. J., Troldborg, L., Sonnenborg, T., Højberg, A. L., Stisen, S., Kidmose, J. B., & Refsgaard, J. C. (2017). Hydrologisk geovejledning. God praksis i hydrologisk modellering. GEUS. Geo-vejledning Bind 2017 Nr. 1. https://doi.org/10.22008/gpub/38284
Iversen, C.H., Lauritsen, L.U., Nyholm, T. & Kürstein, J., 2008. Udpegning af indvindings- og grundvandsdannende oplande (Del 1). Geo-vejledning 2, GEUS, 107 pp. Særudgivelse https://doi.org/10.22008/gpub/43084
Refsgaard, J. C., Troldborg, L., Henriksen, H. J., Højberg, A. L., Møller, R. R., & Nielsen, A. M. (2010). God praksis i hydrologisk modellering. Geo-Vejledning 7 (Særudgivelse). De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.
Jordprøver fra grundvandsboringer
Denne Geo-vejledning (Ditlefsen et al., 2008) sammenfatter erfaringer med udtagning, beskrivelse og tolkning af jordprøver fra grundvandsboringer, som er et vigtigt led i grundvandskortlægningen. Formålet med at udføre nye boringer er at øge forståelsen af de geologiske, hydrauliske og geokemiske forhold for den enkelte grundvandsforekomst. I forbindelse med den nationale grundvandskortlægning er der opbygget et stort erfaringsgrundlag på baggrund af boretilsyn, jordprøvebeskrivelser og tolkning af geologien i disse boringer.
Det er hensigten, at Geo-vejledningen kan benyttes til at tilvejebringe det bedst mulige datasæt fra boringerne til brug i den videre kortlægning og til opstilling af geologiske og hydrostratigrafiske modeller.
Referencer
Ditlefsen, C., Sørensen, J., Pallesen, T. M., Pedersen, D., Nielsen, O. B., Christiansen, C., Hansen, B., & Gravesen, P. (2008). Jordprøver fra grundvandsboringer. Vejledning i udtagning, beskrivelse og geologisk tolkning i felten. GEUS. Geo-vejledning No. 1. Særudgivelse https://doi.org/10.22008/gpub/27786
Kemisk grundvandskortlægning
Geo-vejledningen ’Kemisk grundvandskortlægning’ (Hansen & Thorling, 2018) er målrettet grundvandskortlægningen og adresserer blandt andet de udfordringer, der er relateret til kemisk kortlægning af indvindingsoplande udenfor OSD. Geo-vejledningen er også tænkt til at kunne bruges i andre forsknings- og forvaltningsmæssige sammenhænge.
Geo-vejledningen er en opdatering og revision af den første Geo-vejledning fra 2009 (Hansen m.fl., 2009). Baggrunden for revisionen er dels ny forskningsmæssig viden, dels opsamling af erfaringer siden 2009.
Geo-vejledningens formål er at udgøre et fagligt kemisk grundlag for grundvandskortlægningen. Det er hensigten, at Geo-vejledningen skal bidrage til at gøre den kemiske grundvandskortlægning mere systematisk og ensartet, og derved medvirkende til en generelt højere faglig kvalitet. Ligeledes kan Geo-vejledningen medvirke til, at kemisk viden i større grad inddrages i sammentolkningen af data i grundvandskortlægningen på lige fod med de øvrige faglige discipliner.
Referencer
Hansen, B., & Thorling, L. (2018). Kemisk grundvandskortlægning. GEUS. Geo-vejledning 2018/2. Særudgivelse https://doi.org/10.22008/gpub/43087.
Hansen, B., Mossin, L., Ramsay, L., Thorling, L., Ernstsen, V., Jørgensen, J., & Kristensen, M. (2009). Kemisk grundvandskortlægning. GEUS. Geo-vejledning No. 6. Særudgivelse https://doi.org/10.22008/gpub/43086.
Kortlægning af kalkmagasiner
Geo-vejledningen ’Kortlægning af kalkmagasiner’ (Vangkilde-Pedersen et al., 2011) sammenfatter erfaringer med kortlægning af kalkmagasiner opnået i forbindelse med den Nationale Grundvandskortlægning. Desuden er der inddraget viden og erfaringer om kalkens hydrogeologiske egenskaber i Københavnsområdet fra de store anlægsprojekter for Øresundsforbindelsen og Københavns Metro.
Kalkmagasiner rummer vigtige grundvandsressourcer og i dag kommer ca. en tredjedel af Danmarks drikkevand fra kalkmagasiner. Indvindingsforholdene i kalken afviger på en række punkter fra indvindingsforholdene i sand- og grusmagasiner, hvilket betyder, at kortlægningsstrategierne typisk tilrettelægges anderledes.
Formålet med denne Geo-vejledning er at samle erfaringer fra de mange undersøgelser af kalken og give et overblik over væsentlige elementer ved kortlægning af kalkmagasiner, og gennem anbefalinger at sikre en ensartet tilgang til kalkkortlægning i hele landet. Med Geo-vejledningen kan erfaringerne udbredes og indgå i planlægningen af fremtidige kortlægninger af kalkmagasiner.
Referencer
Vangkilde-Pedersen, T., Mielby, S., Jakobsen, P. R., Hansen, B., Iversen, C. H., & Nielsen, A. M. (2011). Kortlægning af kalkmagasiner. GEUS. Særudgivelse Geo-vejledning Vol. 8. https://doi.org/10.22008/gpub/29069.
Opstilling af geologiske modeller til grundvandsmodellering
Formålet med Geo-vejledningen ’Opstilling af geologiske modeller til grundvandsmodellering’ (Sandersen et al., 2018) er et ønske om at højne ensartetheden og kvaliteten af de geologiske modeller, der opstilles i forbindelse med grundvandskortlægningen. Erfaringer fra blandt andet grundvandsmodellering har givet en erkendelse af, at en manglende eller fejlagtig forståelse af geologien udgør en stor usikkerhedsfaktor. Derfor er det vigtigt, at der rettes større fokus mod, at opbygningen af geologiske modeller så vidt muligt standardiseres.
Geo-vejledningen fokuserer på geologiske modeller, som er udarbejdet til anvendelse i forbindelse med grundvandsmodellering. Geo-vejledningen indeholder blandt andet forslag til arbejdsrutiner og procedurer samt forslag til model-dokumentation. Vejledningen kan derfor bruges som guide til det praktiske arbejde med nye geologiske modeller såvel som ved udbygninger, sammenstillinger eller opdateringer af eksisterende modeller.
Geo-vejledningen er en opdatering og en viderebearbejdning af den første ”Geo-vejledning 3”, der udkom i 2008 (Jørgensen et al., 2008).
Referencer
Jørgensen, F., Kristensen, M., Højberg, A. L., Klint, K. E. S., Hansen, C., Jordt, B. E., Richardt, N., & Sandersen, P. (2008). Opstilling af geologiske modeller til grundvandsmodellering. GEUS. Geo-vejledning No. 3. Særudgivelse https://doi.org/10.22008/gpub/27787.
Sandersen, P. B. E., Jørgensen, F., Kallesøe, A. J., & Møller, I. (2018). Opstilling af geologiske modeller til grundvandsmodellering. GEUS. Geo-vejledning Vol. 2018 No. 1. Særudgivelse https://doi.org/10.22008/gpub/38283.
Potentialekortlægning
Formålet med Geo-Vejledningen ’Potentialekort: Vejledning i udarbejdelse af potentialekort’ (Mielby et al., 2009) er at give en række forslag og anbefalinger til de valg, der skal træffes, og de forudsætninger der skal opstilles, før der kan udarbejdes et brugbart og troværdigt potentialekort.
Det er vigtigt, at dataudvælgelsen, optegningen af potentialekortet, kvalitetssikringen og afrapporteringen, sker efter samme overordnede procedure, uanset om der er tale om et regionalt potentialekort eller et magasinspecifikt potentialekort. Når pejledata udvælges, kommenteres og navngives efter samme procedure og fremgangsmåde, sikres det, at potentialekortene og de bagvedliggende data kan læses, forstås og anvendes i forskellige sammenhænge. Ligeledes bliver det enklere at opdatere og sammenstille pejledata og potentialekort.
Vejledningen henvender sig til de myndigheder og rådgivere, der anvender og udarbejder potentialekort.
Referencer
Mielby, S., Ditlefsen, C., & Olesen, H. (2009). Potentialekortlægning. Vejledning i udarbejdelse af potentialekort. GEUS. Geo-vejledning No. 4. Særudgivelse https://doi.org/10.22008/gpub/28113.
Vejledning i anvendelse af Modeldatabasen
Geo-Vejledningen ’Vejledning i anvendelse af Modeldatabasen’ (Ditlefsen et al., 2012) omhandler specifikt brugen af GEUS’ Modeldatabase.
Modeldatabasen er en fælles offentlig database med det primære formål at lagre og udveksle rumlige geologiske og hydrostratigrafiske modeller m.v. Databasen har til formål at sikre, at lagring af modeller sker på en ensartet måde, så modeller løbende kan genbruges og udbygges, i takt med at nye data indsamles. Derved er databasen et vigtigt led i lagringen af data fra grundvandskortlægningen.
Geo-vejledningen omfatter dels en vejledning i praktisk brug af databasen, dels en beskrivelse af databaseformat og ekstra IT-værktøjer til hjælp ved inddatering af modeller. I øvrigt henvises til Geo-vejledningen i ’Opstilling af geologiske modeller til grundvandsmodellering’ (Sandersen et al., 2018), samt til rapporten om ’Dokumentation af informationer om modeller – sikring af fremtidig genanvendelse’ (Jørgensen et al., 2010; se under fanebladet ’Rapporter og tjeklister’).
Referencer
Ditlefsen, C., Gausby, M., Salomonsen, J., & Hansen, M. (2012). Vejledning i anvendelse af Modeldatabasen. GEUS. Særudgivelse. Geo-vejledning 9. https://doi.org/10.22008/gpub/43088.
Jørgensen, L. F., Sandersen, P., Sørensen, J., Troldborg, L., Ditlefsen, C. B., Højberg, A. L., Møller, R. R., & Iversen, C. H. (2010). Dokumentation af informationer om modeller – sikring af fremtidig genanvendelse. Projekt udført for By- og Landskabsstyrelsen. GEUS. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport 2009/87. https://doi.org/10.22008/gpub/27919.
Sandersen, P. B. E., Jørgensen, F., Kallesøe, A. J., & Møller, I. (2018). Opstilling af geologiske modeller til grundvandsmodellering. GEUS. Geo-vejledning Vol. 2018 No. 1. Særudgivelse https://doi.org/10.22008/gpub/38283.
Vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed
Denne Geo-vejledning ’Vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed’ (Hansen et al., 2009) fokuserer på nitratsårbarhed.
Grundvandskortlægningen skal bl.a. resultere i udpegninger af nitratfølsomme områder og indsatsområder mht. nitrat, og der skal ske en vurdering af nitratsårbarheden. Til denne opgave er der behov for fælles retningslinjer. Men grundvandsmagasiners sårbarhed er ikke en veldefineret størrelse, som kan kortlægges og gælde for alle typer af påvirkninger under ét.
I denne Geo-vejledning gives anbefalinger til en begrebsafklaring, og til hvordan retningslinjerne for udpegninger af nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder mht. nitrat kan præciseres og forenkles. Herudover indeholder Geo-vejledningen anvisninger til sammentolkning af data og vurdering af nitratsårbarheden, samt til dokumentation og formidling af resultaterne.
Referencer
Hansen, B., Nielsen, A. M., Iversen, C. H., & Søndergaard, V. (2009). Vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed. GEUS. Geo-vejledning Nr. 5. Særudgivelse https://doi.org/10.22008/gpub/43085.
Rapporter og tjeklister
Brugervejledning for RedoxML
Undergrundens redoxforhold indgår som en væsentlig parameter i beskrivelsen af det geokemiske miljø, der er afgørende for skæbnen for en række stoffer, når de transporteres med det nedsivende vand fra jordoverfladen og videre til enten vandløb eller grundvandsmagasiner.
Omdannelsen af nitrat til frit kvælstof er begrænset til reducerende, iltfrie miljøer med indhold af reducerende stoffer. Redoxforholdene kan beskrives med et redoxkort, der viser dybden til den øverste redoxgrænse, der markerer overgangen fra iltede til iltfrie forhold, hvor nitratreduktion finder sted.
I 2010 offentliggjorde GEUS det første landsdækkende redoxkort baseret på 12.000 boringer og med en opløsning på 1 km (Ernstsen et al., 2010). Dybden til den øverste redoxgrænse blev tolket automatisk på baggrund af skift i sedimentfarve. Disse redoxtolkninger blev senere anvendt i en maskinlæringsmodel til at kortlægge dybden til den øverste redoxgrænse med en opløsning på 100 m (Koch et al., 2019).
Siden 2020 har maskinlæringsmodellen været tilgængelig via en webportal (RedoxML-værktøjet), der er hostet af GEUS. Via webportalen kan redoxkortet opdateres lokalt ved at inkorporere nye redoxtolkninger baseret på manuelle tolkninger.
Referencer
Ernstsen, V., Jakobsen, P. R., & von Platen, F. (2010). Et første landsdækkende redoxkort. Vand & Jord, 17(4), 159-160. http://vand-og-jord.dk/wp-content/uploads/2021/01/vj410-redoxkort-159.pdf
Koch, J. (2023). Brugervejledning: RedoxML Værktøjet. GEUS. https://doi.org/10.22008/gpub/38285.
Koch, J., Stisen, S., Refsgaard, J. C., Ernstsen, V., Jakobsen, P. R., & Højberg, A. L. (2019). Modeling depth of the redox interface at high resolution at national scale using random forest and residual Gaussian simulation. Water Resources Research, 55(2), 1451-1469. https://doi.org/10.1029/2018WR023939.
Tjekliste for sammentolkning i Den nationale Grundvandskortlægning
Denne rapport udgør en tjekliste for sammentolkning, som har til formål at give anvisninger til, hvordan data og viden kan sammentolkes og udnyttes optimalt i den Nationale Grundvandskortlægning.
Sammentolkningen af flere typer data (geofysiske, geologiske, hydrauliske, geokemiske) giver det bedst mulige billede og den bedst mulige forståelse af undergrunden i kortlægningsområdet.
Tjeklisten er tænkt som et supplement til Geo-vejledningerne, og kan forhåbentlig skærpe opmærksomheden om sammentolkning, og derved bidrage til sikring af grundvandskortlægningens kvalitet. Tjeklisten består af et flowdiagram for arbejdsprocessen med sammentolkning, faneblade for udvalgte sammentolkninger og en afkrydsningstabel, der lister udvalgte sammentolkninger.
Referencer
Erfurt, P., Nyholm, T., Mielby, S., Hansen, B., Kristensen, M., & Søndergaard, V. (2012). Tjekliste for sammentolkning i Den Nationale Grundvandskortlægning. GEUS. Særudgivelse https://doi.org/10.22008/gpub/43090.
Vurdering af danske grundvandsmagasiners sårbarhed overfor vejsalt
Årligt bruges der ca. 300.000 tons vejsalt til glatførebekæmpelse i Danmark. Samtidig viser studier i flere skandinaviske lande samt i Nordamerika, at klorid fra vejsaltning kan påvirke grundvandskvaliteten negativt.
Disse forhold danner baggrunden for igangsættelsen af udviklingsprojektet ”Danske grundvandsmagasiners følsomhed overfor vejsalt” under den Nationale Grundvandskortlægning. Det overordnede formål med projektet har været at vurdere, om vejsalt fra glatførebekæmpelsen truer grundvandsressourcernes kvalitet i Danmark.
Første del af projektet har haft som hovedformål at systematisere og analysere eksisterende data og viden om saltholdigt grundvand, med henblik på at kunne adskille kilderne til salt. Projektets anden del belyser eventuelle tidslige udviklinger samt dybdemæssige og regionale forskelle i kloridkoncentrationen i grundvandet. Projektets sidste del fokuserer på modellering af kloridindholdet i grundvandet i et lokalt område i København.
Rapporten er udarbejdet af Geologisk Institut, Aarhus Universitet i samarbejde med GEUS og Rambøll.
Referencer
Kristiansen, S. M., Christensen, F. D., & Hansen, B. (2009). Vurdering af danske grundvandsmagasiners sårbarhed overfor vejsalt. GEUS Særudgivelse. https://doi.org/10.22008/gpub/43093.
Usikkerheder på indvindings- og grundvandsdannende oplande
I forlængelse af Geo-vejledning nr. 2 ”Udpegning af indvindings- og grundvandsdannende oplande” (Iversen et al., 2008) blev der igangsat delprojekter med specifikke underemner – herunder usikkerheder på indvindings- og grundvandsdannende oplande.
Denne rapport omhandler ’Usikkerheder på indvindings- og grundvandsdannende oplande’ (Henriksen et al., 2010) og beskriver de metoder til usikkerhedsbetragtninger, som man traditionelt anvender i forbindelse med opstilling af numeriske grundvandsmodeller, samt hvordan man håndterer specielt usikkerheder på oplande. Formålet med undersøgelsen har været at opstille retningslinjer for, hvordan man håndterer usikkerheder i forbindelse med oplandsberegninger, og beskrive en anbefalet arbejdsgang i håndtering af de enkelte usikkerhedsparametre i modelleringsprocessen.
Med udgangspunkt i et pilotområde på Als i Sønderjylland er der ud fra fire kildepladsvurderinger testet en anbefalet arbejdsgang til håndtering af usikkerheder på oplande.
Referencer
Henriksen, H. J., Iversen, C. H., & Wernberg, T. (2010). Usikkerheder på indvindings- og grundvandsdannende oplande (Delprojekt 3 om oplande). GEUS. Særudgivelse https://doi.org/10.22008/gpub/43096.
Iversen, C.H., Lauritsen, L.U., Nyholm, T. & Kürstein, J., 2008. Udpegning af indvindings- og grundvandsdannende oplande (Del 1). Geo-vejledning 2, GEUS, 107 pp. Særudgivelse https://doi.org/10.22008/gpub/43084.
Dokumentation af informationer om modeller - sikring af fremtidig genanvendelse
Når en geologisk model udarbejdes, er det vigtigt at sikre, at modellen efterfølgende kan anvendes af andre. Modellen skal derfor være veldokumenteret, så andre er i stand til at se, hvilke metoder, data og tolkningsprocedurer, der er anvendt. Dette er beskrevet nærmere i Geo-vejledning ’Opstilling af geologiske modeller til grundvandsmodellering’ (Sandersen et al., 2018). Det er imidlertid skønnet, at der har været et behov for en struktureret oversigt over hvilke informationer, der bør gemmes, og hvordan det sikres, at de er lettilgængelige næste gang der arbejdes videre med modellen.
Arbejdet med rapporten ’Dokumentation af informationer om modeller – sikring af fremtidig genanvendelse’ (Jørgensen et al., 2010) har derfor sigtet mod at udvikle et datablad til teknisk dokumentation af modeller, der lagres i modeldatabasen (se Ditlefsen et al., 2012).
Referencer
Ditlefsen, C., Gausby, M., Salomonsen, J., & Hansen, M. (2012). Vejledning i anvendelse af Modeldatabasen. GEUS. Særudgivelse. Geo-vejledning 9. https://doi.org/10.22008/gpub/43088.
Jørgensen, L. F., Sandersen, P., Sørensen, J., Troldborg, L., Ditlefsen, C. B., Højberg, A. L., Møller, R. R., & Iversen, C. H. (2010). Dokumentation af informationer om modeller – sikring af fremtidig genanvendelse. Projekt udført for By- og Landskabsstyrelsen. GEUS. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport Vol. 2009 No. 87. https://doi.org/10.22008/gpub/27919.
Sandersen, P. B. E., Jørgensen, F., Kallesøe, A. J., & Møller, I. (2018). Opstilling af geologiske modeller til grundvandsmodellering. GEUS. Geo-vejledning Vol. 2018 No. 1. Særudgivelse https://doi.org/10.22008/gpub/38283.
Hvad er GEUS’ rolle?
GEUS har haft den koordinerende rolle i udarbejdelsen af Geo-vejledningerne og har sørget for at vejledningerne er udgivet og gjort digitalt tilgængelige på internettet. GEUS varetager udførelse af eventuelle opdateringer på foranledning af Miljøstyrelsen.
Hvad er Miljøstyrelsens rolle?
Miljøstyrelsen har foranlediget udarbejdelsen af Geo-vejledningerne og varetager finansieringen. Geo-vejledningernes emner og omfanget af eventuelle opdateringer fastlægges af Miljøstyrelsen i samarbejde med GEUS.
